Terapien er i sin kerne et menneskeligt møde – et sted hvor noget nyt kan opstå i kraft af kontakt, du og jeg imellem.
Terapi er ikke et sted, hvor du skal præstere eller være på en bestemt måde. Det er et sted, hvor du kan være menneske, i det der er, sådan som det viser sig – lige nu.
Det er ikke et tegn på svaghed, men på, at du tager ansvar for dig selv og dit liv. Det handler om at tage sit indre liv alvorligt - særligt de følelser om os selv som vi har svært ved og sjældent viser andre. Terapien er at møde sig selv med en nænsomhed og nysgerrighed i stedet for at ignorere alvoren inden i dig.
Mange, der kommer i terapi, bærer på noget, der ikke helt kan forklares: en følelse af uro, gentagne mønstre, relationer der gør ondt, eller en meningsløshed der tærer. Sammen undersøger vi, hvordan disse mønstre og strategier giver sig til kende – i kroppen, i sproget, i stemningerne mellem os og i dig.
Terapien foregår i dit tempo. Her er ingen forventninger til, at du "skal" være på en bestemt måde. Du må være sårbar, forvirret, vred, tom – eller noget helt andet. Alt, hvad du bringer med, er velkomment.
Terapi handler om at få realiseret de ønsker som du har for og med dit liv. At forstå den måde du er i og med livet på - det er jo et resultat af biologi, din opvækst, og hvordan livet har farvet dig og bragt der til der du er nu.
Målet er ikke at fikse dig – du er ikke i stykker. Målet er at give det, du bærer på, plads og form, så du kan leve mere bevidst, mere frit, og mere forbundet, med det der er vigtigt for dig.
Du/I er velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale.