Mit navn er Dorte Rahbek og jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og Familierådgiver.


Tusindevis af stemmer har flydt igennem mit arbejdsliv. Vigtige samtaler om livet, og det der kan udfordrer os mennesker i hverdagen. Alle med deres unikke klang og liv – og alligevel med samme dybt følte ønske om at skabe mening og forandring i sit liv.

 

Jeg har altid være optaget af hvordan jeg kan støtte mennesker – store som små - til udvikling på trods af svære vilkår eller livskriser. Meget af vores liv fungerer jo uden at vi giver det særlig meget opmærksomhed. men i ethvert menneskes liv, er der perioder, hvor dilemmaer og dermed ofte svære valg, krydser vores livsbaner. At stå her kan opleves uendeligt ensomt og som om intet fungerer i livet - og så kan det være hjælpsomt at række ud til en psykoterapeut. Jeg kan medvirke til at skabe sammenhæng i forvirrede og måske fastlåst tankespind, italesætte usikkerhed og dermed skabe klarhed, ro og mening for det enkelte menneske.


Udover at være uddannet psykoterapeut, er jeg også uddannet socialpædagog, og har i mange år arbejdet med udsatte børn og familieliv. Jeg bruger meget af min erfaring fra disse vigtige år i mit nuværende arbejde. Særligt har jeg fokus på vores relationer, vores selvomsorg, vores evne til at regulere vores nervesystem til ro, og endeligt hvordan vi undersøger hvad vores behov egentlig er og hvordan det kommer til udtryk i din personlige form. 


Min tilgang tager afsæt i:

 

  • Eksistentiel terapi: Det betyder, at jeg ser mennesket som en levende, sansende og tænkende skabning, i konstant bevægelse mellem frihed, ansvar, valg og mening. I terapien arbejder vi med dét, der er sandt og væsentligt for dig – i det liv, du står i nu.


  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Vi mennesker er grundlæggende skabt som sociale væsner. Jeg er optaget af, hvordan vi regulerer følelser – alene og i samspil med andre. Du og jeg arbejder således både med følelser, kroppen, og skaber tryghed og mulighed for udvikling igennem vores kontakt (dansen som jeg plejer at kalde den!)


  • Fænomenologisk praksis: Jeg møder dig uden forudindtagede idéer om, hvordan du "bør" være - du er nemlig lige som du skal være. Vi undersøger dét, der viser sig i rummet – her og nu. Sammen skaber vi et rum, hvor du kan forstå dig selv bedre, finde ro og handle i overensstemmelse med dine behov.  


Mit terapeutiske fundament er således et mangeårigt arbejde med mennesker der hver har haft deres unikke klang og forskelligt levede liv – og alligevel med samme ønske om at skabe mening og forandring i sit liv.

 

Du er velkommen til at kontakte mig til en gratis og uforpligtende samtale.